Handelsbetingelser

done by dunne

Handelsbetingelser hos DONE by DUNNE v. Rikke Dunne

 

Generelle oplysninger

Passion for Projekter – DONE by DUNNE v. Rikke Dunne
Hermelinløkken 1C
5210 Odense NV
CVR nr.: 35091432
Telefon: 28 53 33 65
E-mail: info@passionforprojekter.dk

 

Generelle betingelser og forhold

Rettigheder til indhold og produkter på donebydunne.dk eller tilknyttede platforme tilhører DONE by DUNNE v. Rikke Dunne og er underlagt loven om ophavsret. Du må ikke videregive, videreformidle, sælge eller på anden vis kopiere, dele eller mangfoldiggøre indhold og / eller produkter uden et skriftligt tilsagn. Benytter du citater fra indhold på donebydunne.dk eller tilknyttede sociale medier, online præsentationer eller materiale, skal du ligeså indhente skriftlig tilladelse og kildeangive citatet som værende fra DONE by DUNNE v. Rikke Dunne.

 

Tilbudsgivning

Tilbud er gældende i 14 dage beregnet fra den dag, tilbuddet er dateret. Efter udløbet af denne frist, bortfalder tilbuddet automatisk. Et tilbud er først bindende som ordre, når DONE by DUNNE v. Rikke Dunne har bekræftet dette enten via mail eller mundtligt.

 

Registrering af tid

Der faktureres pr. påbegyndt kvarter for timeaftaler – og ellers efter opgavens pris v. aftale el. pakkers priser.

 

Priser

Hos DONE by DUNNE v. Rikke Dunne tages der forbehold for eventuelle fejl i angivne priser. Endvidere forbeholdes retten til at ændre i priserne uden forudgående information. Igangværende klippekort fuldføres til den købte pris. 

 

Betaling

Passion for Projekter – DONE by DUNNE v. Rikke Dunne modtager betaling med betalingskort via systemet EasyMe/EasyMe-betaling og Stripe. Der modtages også betaling med bankoverførsel via konto i Middelfart Sparekasse Reg. nr. 1684 Kontonr. 3232770103. Husk angivelse af fakturanummer. Alle beløb på hjemmesiden er i DKK – danske kroner og ex. moms. På din faktura kan du se pris inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl. Der betales forud for ydelser, der kan bestilles via hjemmesiden eller som aftales skriftligt eller mundtlig.

Alle køb er bindende – også ved ratebetalinger ved de produkter, hvor det er muligt – og der er ikke mulighed for refusion.

Faktura betales indenfor 7 dage. Ved manglende betaling af fremsendt faktura, benyttes inkassoservice.

 

Levering

Alle ydelser leveres efter aftale. Onlineprodukter som kurser eller downloads leveres typisk med få minutters varighed med mindre andet fremgår ved køb, f.x. ved et online forløb med offentliggørelse af produktet i intervaller. Der er ikke returret på ydelser eller digitale produkter og købet er bindende – uanset om du fuldfører kurset eller ikke.

Specifikke materialer eller produkter, som udarbejdes i et samarbejde mellem os, vil være dine, og du har rettighederne på dem.

 

Møder og afklaringssamtaler

DONE by DUNNE v. Rikke Dunne tilbyder møder og afklarings/introsamtaler. Det er min prioritet at overholde alle aftalte møder og bookinger indgået i min online kalender. Jeg forbeholder mig dog ret til i særlige tilfælde at kunne aflyse et møde. I så tilfælde tilbydes du et erstatningsmøde på et andet tidspunkt, som vi aftaler indbyrdes.

Jeg henstiller til at du ligeså gør dit allerbedste for at holde en aftalt tid til møde eller en afklaringssamtale. Giv besked så snart som muligt, hvis du er forhindret: rikke@donebydunne.dk / 28 53 33 65.

Afklarende samtaler har en varighed af op til 30 min. De koster kun den mailadresse, du bruger til at booke aftalen, så jeg kan sende dig en bekræftelse på vores aftale. Ønskes rådgivning ud over de 30 min., faktureres pr. påbegyndt kvarter. Timepris: kr. 900,- + moms.

Vær opmærksom på, at der ved forsinkelse på møder på mere end 10 min. eller udeblivelse fra aftalte møder (fysiske som online el. telefonisk) faktureres en ½ time: 450 kr. + moms.

BEMÆRK: Hvis du bliver forhindret i at deltage i den afklarende samtale, skal du afmelde dig via linket i din bookingkvittering eller på mail rikke@donebydunne.dk eller på telefon 28 53 33 65 senest 2 timer før din aftale. Udeblivelse uden at give besked herom eller afmelding mindre end 2 timer før aftalen faktureres med 30 min. = 450 + moms.

 

Kundens ansvar

Når vi har indgået en aftale, er det dit ansvar som kunde, at jeg har adgang til de nødvendige oplysninger, materialer og systemer, for at jeg kan udføre den aftalte ydelse/opgave jf. vores aftale. Manglende samarbejde eller forsinket levering af det nødvendige fra din side, kan betyde ændringer i tidsplanen og eventuelt yderligere omkostninger. Det er dit ansvar at give besked i god tid (senest 2 dage før påbegyndelse), hvis du forsinkes i din levering af det udbedte for opgavens gennemførelse.

 

Sygdom og/eller force majeure

Ved sygdom eller uforudsete hændelser (force majeure), der forhindrer, at jeg kan levere den aftalte ydelse, forbeholdes retten til at udskyde el. aflyse levering af ydelsen. Du vil naturligvis få besked herom så hurtigt som muligt, og vi kan aftalt en ny leveringsdato, med mindre ydelsen aflyses. I disse situationer gives der ikke økonomisk kompensation.

 

Ansvarsfraskrivelse

DONE by DUNNE v. Rikke Dunne kan ikke holdes ansvarlig eller erstatningspligtig for de informationer, der findes på donebydunne.dk eller i andet materiale, sider, produkter m.v. som jeg har udarbejdet eller medvirket til at udarbejde. Ligeså kan det ikke påhvile DONE by DUNNE v. Rikke Dunne et ansvar for tab, skader eller lignende, der måtte opstå direkte eller indirekte på baggrund af de informationer, der findes. DONE by DUNNE v. Rikke Dunne yder ikke juridisk rådgivning, og kan ikke på nogen måde stilles til ansvar for juridiske forhold. Disse påhviler til enhver tid kunden.

DONE by DUNNE v. Rikke Dunne tager forbehold for prisændringer samt slå/tastefejl.

 

Passion for Projekter – DONE by DUNNE v. Rikke Dunne
Hermelinløkken 1C, 5210 Odense SV
Telefon: 28 53 33 65
Email: rikke@donebydunne.dk