Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn
rådgivningsforløb
Hvad virksomheden siger…
… og hvad, den kan dokumentere
Virksomheder bruger hver dag udsagn om deres produkter, services, ansvarlighed og indsatser.
Men:
• Hvad bygger det på?
• Hvor kommer dokumentationen fra?
• Hvem har vurderet det?
• Hvor længe gælder dokumentationen?
• Hvordan sikrer I, at virksomhedens udsagn fortsat er dækkende, når data, produkter eller regler ændrer sig?
Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn er et strategisk styringsværktøj, der hjælper virksomheden med at skabe en systematisk sammenhæng mellem det, virksomheden gør, det den kan dokumentere, og det den vælger at fortælle.
Kravene til virksomheders miljø- og bæredygtighedsudsagn er under forandring
EU’s direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling – ECGT-direktivet – skal anvendes fra 27. september 2026.
Direktivet skærper blandt andet reglerne om miljørelaterede udsagn og andre former for bæredygtighedsrelateret markedsføring overfor forbrugere.
Det omfatter blandt andet regler om generiske miljøudsagn, udsagn om virksomheders eller produkters samlede miljøpåvirkning og fremtidige miljøpræstationer.
Det betyder, at det bliver stadig vigtigere at kunne svare på:
• Hvad siger vi?
• Hvorfor siger vi det?
• Hvad bygger vi det på?
• Og hvem har ansvaret for at kunne dokumentere det?
Men arbejdet med virksomhedens udsagn handler ikke kun om B2C-markedsføring. Et systematisk styringsgrundlag kan også hjælpe virksomheder med at skabe overblik over de udsagn, de anvender på tværs af organisationen, kanaler og interessentrelationer.
En politik for dokumenterede virksomhedsudsagn gør dette til en del af virksomhedens måde at arbejde på – frem for noget, der skal løses fra gang til gang.
Det gør det samtidig muligt at arbejde konstruktivt med at undgå både greenwashing og greenhushing.
Fra udsagn til dokumentation
Mange virksomheder har allerede masser af dokumentation.
Den ligger bare forskellige steder.
I regneark.
Hos økonomi eller HR.
I leverandørmateriale.
I certificeringer.
I politikker.
I rapporter.
Hos medarbejdere med særlig viden.
Eller i hovedet på den person, der har arbejdet med området.
Det gør det svært at skabe et samlet overblik over, hvilke virksomhedsudsagn der kan dokumenteres – og hvordan.
Med en “Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn” etablerer vi et fælles grundlag for arbejdet.
Hvad arbejder vi med i rådgivningsforløbet
“Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn” er et strategisk rådgivningsforløb, der munder ud i en konkret politik og et praktisk styringsgrundlag, som virksomheden kan bruge i det daglige arbejde.
Forløbet tilpasses virksomhedens størrelse, branche, eksisterende dokumentation og behov.
Trin 1 - Kortlægning af virksomhedens udsagn
Vi identificerer relevante udsagn om eksempelvis:
- miljø og klima
- produkter og materialer
- ansvarlighed
- sociale forhold
- arbejdsforhold
- menneskerettigheder
- leverandørforhold
- certificeringer og standarder
- virksomhedens øvrige indsatser og resultater
Trin 2 - Koblingen mellem udsagn og dokumentation
For relevante udsagn undersøger vi:
- Hvad er udsagnet?
- Hvad bygger det på?
- Hvilken dokumentation findes?
- Hvor kommer dokumentationen fra?
- Er dokumentationen tilstrækkelig til det konkrete udsagn?
- Er der begrænsninger eller forbehold, som skal fremgå?
Trin 3 - Udsagnsarkitektur
Vi skaber struktur omkring forholdet mellem:
Virksomhedens indsats → dokumentation → udsagn → anvendelse
Det gør det lettere at se, hvor dokumentationen er stærk, hvor der mangler noget, og hvilke udsagn virksomheden med fordel kan bruge – eller lade være med at bruge.
Trin 4 - Politik og ansvar
Vi udvikler virksomhedens Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn.
Politikken kan blandt andet beskrive:
• hvilke typer udsagn virksomheden anvender
• hvilke krav der skal være opfyldt, før et udsagn kan anvendes
• hvilken dokumentation der skal foreligge
• hvem der har ansvar for vurdering og godkendelse
• hvordan dokumentation registreres og opdateres
• hvordan virksomheden håndterer ændringer i data, produkter eller grundlag
• hvornår et udsagn skal genvurderes eller trækkes tilbage
Trin 5 - Prioritering
Ikke alle udsagn kræver samme indsats.
Derfor prioriterer vi arbejdet, så virksomheden kan fokusere på de områder, hvor dokumentation, risiko og forretningsmæssig betydning er størst.
Fra rådgivning til styringsgrundlag
Rådgivningsforløbet består typisk af fem faser:
1. Afklaring
Vi afdækker virksomhedens situation, eksisterende dokumentation og relevante virksomhedsudsagn.
2. Analyse
Vi undersøger sammenhængen mellem udsagn, dokumentation og virksomhedens praksis.
3. Struktur
Vi udvikler den struktur, virksomheden skal bruge fremadrettet.
4. Politik
Vi udvikler virksomhedens Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn.
5. Forankring
Vi gennemgår resultatet og I får rådgivning om, hvordan politikken kan anvendes og vedligeholdes.
Forløbet er rådgivning – ikke en standardpakke. Indhold og omfang tilpasses virksomhedens konkrete behov.
Samme rådgivning
– forskellig grad af egen indsats
Der er forskel på, om virksomheden søger tilskud til rådgivningsforløbet eller køber ydelsen uden tilskud.
MED TILSKUD
Rådgivning → virksomhedens egen indsats → styringsgrundlag
Når virksomheden søger tilskud, er det virksomheden selv, der udfører de nødvendige interne opgaver.
DONE by DUNNE rådgiver, strukturerer, udfordrer og kvalificerer arbejdet.
Virksomheden skal derfor afsætte en ansvarlig person, som kan drive processen internt og efterfølgende forankre resultaterne.
UDEN TILSKUD
Rådgivning → virksomhedens egen indsats → styringsgrundlag → mulighed for tilkøb
Virksomheden kan vælge samme rådgivningsforløb uden tilskud.
Her kan der efter aftale suppleres med udførende opgaver som tilkøb – eksempelvis udarbejdelse af dokumenter, politikker, skabeloner eller andet materiale.
Måske kan I få støtte til arbejdet
Erhvervshusenes ESG-indsats tilbyder tilskud til rådgivning om ESG- og bæredygtighedsdokumentation.
Den officielle beskrivelse nævner blandt andet rådgivning om udarbejdelse af dokumentation af politikker for miljø, klima, ansvarlighed, menneskerettigheder, code of conduct eller andre relevante politikker samt dokumentation af virksomhedens ESG-budskaber.
Det gør “Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn” relevant som rådgivningsforløb for virksomheder, der ønsker at søge støtte til arbejdet.
Næste ansøgningsrunde
2. september – 30. september 2026
Der er to rådgivningsvouchere:
1. Rådgivningsvoucher på 50.000 kr.
Virksomheden indkøber rådgivning for 100.000 kr. og kan modtage op til 50.000 kr. i tilskud.
2. Rådgivningsvoucher på 150.000 kr.
Virksomheden indkøber rådgivning for 300.000 kr. og kan modtage op til 150.000 kr. i tilskud.
Tilskuddet er ikke garanteret. Virksomheden søger selv puljen og skal opfylde puljens betingelser.
Virksomheden skal desuden være opmærksom på, at tilskuddet gives til rådgivning og er forbundet med krav til blandt andet markedsafsøgning, kontant medfinansiering og afsluttende dokumentation.
Pris
Rådgivningsforløb koster fra 50.000 kr. ekskl. moms.
Det endelige omfang og den endelige pris fastlægges efter en indledende afklaring af virksomhedens behov og kompleksitet.
For virksomheder, der ønsker at søge tilskud, kan rådgivningsforløbet tilrettelægges, så det matcher det konkrete projekt og den relevante voucherstørrelse.
Hvis virksomheden søger tilskud, håndterer virksomheden selv ansøgningen. DONE by DUNNE kan rådgive om beskrivelsen af det rådgivningsforløb, virksomheden ønsker at søge støtte til.
Hvis virksomheden ikke søger tilskud, kan rådgivningsforløbet købes som almindelig rådgivning, og udførende opgaver kan efter aftale tilkøbes.
Din vej til en “Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn”
(Modellen er udarbejdet med AI værktøj)
Når virksomhedens udsagn
bliver en governanceopgave
At definere de anvendelige virksomhedsudsagn handler om at kunne dokumentere det, I siger.
Når virksomhedens udsagn skal kunne dokumenteres, bliver kommunikation også en governance-opgave.
Når virksomheden ved, hvad den kan dokumentere, bliver det lettere at bruge dokumentationen aktivt og konsekvent på tværs af virksomheden.
Det kan styrke grundlaget for virksomhedens:
• markedsføring
• salgsarbejde
• tilbud og udbud
• ESG-arbejde
• kundedialog
• virksomhedspræsentation
• rapportering
• samarbejde med interessenter og stakeholders
Dokumentation bliver ikke kun noget, virksomheden gemmer. Det bliver et aktivt grundlag for virksomhedens udsagn.
Hvem er rådgivningsforløbet relevant for
Ydelsen er særligt relevant for virksomheder, der:
- allerede arbejder med ESG, bæredygtighed eller ansvarlighed – eller skal i gang
- har mange forskellige typer dokumentation
- bruger miljø- eller bæredygtighedsrelaterede udsagn
- oplever, at dokumentationen ligger spredt i organisationen
- ønsker et mere systematisk grundlag for virksomhedens udsagn
- står over for nye krav og ønsker at være bedre forberedt
- vil kunne dokumentere deres udsagn uden at gøre processen unødigt tung eller være begrænset af frygt for at gøre noget forkert
Det er ikke nødvendigt at have en færdig ESG-strategi for at begynde.
Et styringsgrundlag
– ikke en juridisk garanti
“Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn” er et strategisk og organisatorisk styringsværktøj udarbejdet gennem rådgivning.
Den hjælper virksomheden med at skabe systematik, dokumentation og ansvar omkring egne udsagn.
Den erstatter ikke juridisk rådgivning eller en konkret juridisk vurdering af, om et bestemt udsagn er lovligt.
Hvis virksomheden har behov for en juridisk vurdering, kan dette indgå som et separat juridisk spor med relevant jurist eller advokat.
Et jeres virksomhed klar
til den næste virkelighed?
I behøver ikke vente på, at nye krav bliver til et akut problem.
Start med at skabe overblik over det, I allerede siger – og det, I allerede kan dokumentere.
Lad os tale om, hvordan en “Politik for dokumenterede virksomhedsudsagn” kan se ud i jeres virksomhed.